honey-blonde
Hårfarve | Frisure og hårfarvetrends

Honningblondt hår: Frisurer og styling

Har du prøvet det? Honningblond er endnu engang blevet en populær hårfarve. Farven indeholder både varme og kolde nuancer og passer til enhver ansigtskulør. Hvilke frisurer og hvilken makeup kan anbefales til denne trendy blonde nuance? Her er nogle idéer: 

Blond er ikke bare blond. Det kan være svært at vælge mellem de mange forskellige nuancer. Skandinavisk blond, platinblond eller måske bronde? For at gøre det nemmere for dig at vælge kigger vi nærmere på en af de mest forførende blonde nuancer: Honningblond! Denne nuance har længe været en favorit og er i øjeblikket meget populær blandt trendsættere...

Galleri: Frisurer og styling med honningblond

Hårfarven honningblond

"Man fanger flere fluer med honning end med eddike" er et kendt ordsprog. Det lyder godt, og det er lige præcis derfor, du skal vælge den trendy hårfarve honningblond. Vent og se − med honningblondt hår vil alle flokkes om dig! 


Farven passer godt til:
Den honningblonde nuance passer rigtig godt til både den lyse forårstype, den rosenrøde sommertype og den varme efterårstype. 

Farven passer mindre godt til: Den coole vintertype bør holde sig fra den meget varme honningblonde nuance, da denne hårfarve kan få en Snehvide-lignende ansigtskulør til at se kedelig ud. 

Makeuptips til kvinder med honningblondt hår

Undgå hårde kontraster, herunder sorte eller kolde nuancer såsom sølv og grå, i din makeup. Hold dig til de varme farver. Guld, cremefarve og rød får din ansigtskulør og dit hår til at skinne.

Fantastisk powerlook: Makeup i nude-farver med kysseklare, knaldrøde læber!