Hårfarve | Frisure og hårfarvetrends

Kombiner forskellige farver og nuancer i dit hår

De meget trendy ombré-farvemønstre, hvor håret farves i to eller flere forskellige farver, kan give din frisure et forfriskende og moderne tvist. Det typiske farvespekter går fra karamel til rød og hot pink, men det er helt op til dig at vælge den farve, der passer bedst til din personlige stil. Vi beskriver en række vigtige stylingovervejelser, som du bør gøre dig i forhold til ombré-lookets farvekombinationer.

Ordet "ombré" betyder egentlig "nuance" eller "skygge". Når det anvendes til at beskrive moderne hårfarvetrends, betyder det, at håret går fra én nuance af en farve til en anden nuance uden synlige eller markante overgange. Ombré-farvet hår kan også have én farve ved hårrødderne og bevæge sig over i en helt anden farve i spidserne. Den diskrete farvenuancering er definitionen af ombré-farvet hår. Du kan læse mere om ombré-farvet hår i vores Hårleksikon.

Ombré-farvning – fra afdæmpet til markant

Ombré-Look
© Getty Images

Sangerinden Jordin Sparks' hår går fra sort til rødt.

Ombré-farvning føjer et ekstra element til din styling og lægger op til kreativitet. Farvekombinationerne kan bestå af to nuancer af den samme farve eller to vidt forskellige farver. Sangerinden Jordin Sparks' hår går fra sort til rødt, hvilket skaber en spændende kontrast. Dine farvevalg bør afhænge af din personlige stil, ansigtskulør og lyst til at skille dig ud fra mængden. Markant, farvestrålende og usædvanligt ombré-hår tiltrækker f.eks. mere opmærksomhed end brunt hår, der går fra mørkebrunt til lysebrunt eller blondt. Du har frit valg blandt alle farvekombinationer, og vi viser her nogle af de populære ombré-farvemønstre.  

Populære farvekombinationer til ombré-looket

Det er op til dig at vælge afdæmpede eller markante farver til din ombré-farvekombination. Nedenfor har vi lavet en liste over de mest brugte ombré-farvekombinationer:

Kombineret med din naturlige hårfarve, som er …

... blond: brun, rød og pastellyserød, -blå eller -lilla
... brun: blond, karamel, rød eller lyserød
... rød: blond, brun, karamel eller pastellyserød
... sort: turkis, blå, lilla, grøn, rød, gul eller grå
... grå: turkis, lyserød, brun eller sort

Tip: Spørg din frisør til råds for at finde den ombré-farvekombination, der passer bedst til dig. Du kan også bede din frisør om at farve dit hår i de farver eller nuancer, du har valgt. 

Styling af ombré-farvet hår

Ombré-Look
© Getty Images

Sangerinden Kady Z med sort og rødt ombré-farvet hår med bølger.

I helt glat hår vil farveovergange være meget tydelige, mens bølger og krøller skjuler overgangene. Herudover kan ombré-farvet hår naturligvis også styles i opsatte frisurer. I de fleste opsatte frisurer vil man næsten eller slet ikke bemærke farveovergangen. Ombré-farvet hår egner sig desuden bedre til en hestehale end en knold.

Match dit outfit med dit ombré-farvede hår

Ombré-Look
© Getty Images

Modellen Lily Aldridge med ombré-farvet hår

Ombré-farvet hår, og specielt typen med markante farver, fungerer bedst sammen med outfits, der ikke er alt for farvestrålende. Jessica Jarrell fremhæver sit ombré-farvede hår i brune nuancer ved hjælp af en enkel abrikosfarvet bluse. Jordin Sparks har farvet spidserne af sit sorte hår røde, så de matcher farven på hendes kjole. Hvis du er usikker på, hvilket outfit der passer til dit ombré-farvede hår, kan det være en fordel at vælge sorte eller hvide outfits som dem, Kady Z og Lily Aldridge har på. Sort eller hvidt tøj er altid et godt valg, da det fremhæver ombré-hårets farveovergange.

Din makeup bør ikke overskygge dit ombré-farvede hår. Brug sort mascara og måske sort eyeliner på øjenlåget. Læbestift i rosa eller lysebrune nuancer passer også godt til ombré-farvet hår.