hair-color-red-celebs
Hårfarve | Rødt hår

Fortryllende, fascinerende og fantastisk moderigtigt rødt hår

Rødt hår fanger opmærksomheden, fordi det stadig hører til sjældenhederne. Det er den eneste hårfarve, der næsten altid har sin helt egen positive eller negative, men altid fascinerende, historie. Skuespillerinden Riley Keough har fået øjnene op for det røde hårs helt særlige karakter og er hoppet ud i det. Nu får hun endnu mere opmærksomhed på grund af sit udseende.

Rødt hår findes i mange forskellige nuancer, lige fra glødende kobberrød, trendy jordbærblond og varm mahogni til knaldrød. Lige nu er rødt hår mere populært end nogensinde før. Det er ikke så underligt, at flere stjerner har fået travlt med at farve deres hår rødt.

Med rødt hår kan du vise, at du er en moderne og trendy kvinde. Bare se, hvor godt det fungerer for stjernerne i vores galleri.

Galleri: Rødhårede stjerner

Se rødt på den gode måde med rødt hår i alle nuancer

Rød er en signalfarve, som man umuligt kan ignorere. Rødt hår vækker meget mere opsigt end blot at tage en rød kjole på. Alt afhængigt af den røde nuance, kan dit udseende variere fra selvsikkert og tiltrækkende til alfeagtigt og mystisk – du kan selvfølgelig også vælge at udtrykke en lille smule af alle disse træk. Tricket er at finde den nuance mellem jordbærblond og dybrød mahogni, som er den helt rigtige for dig.

Rødhårede kvinder: Det strålende look

I vores galleri viser Kristen Stewart og Kate Bosworth eksempler på den stilmæssige forandring, du kan opnå med kobberrødt hår. Denne røde nuance er meget populær i øjeblikket. 

Tip: Glansfulde kobbertoner skaber et feminint look, mens den matte stil tilfører det kobberrøde hår mere vildskab og kant

Rødhårede kvinder: Det klassiske look

Mahogni er den klassiske røde hårfarve. Den har en helt fantastisk glød. 

Tip: Lydia Hearst (se vores galleri) viser denne hårfarves betagende skønhed. Mahognirødt hår vil uden tvivl klæde de fleste.

Rødhårede kvinder: Det trendy look

Rachel McAdams (se galleri) viser et eksempel på smukt jordbærblondt hår. Farven passer særligt godt til kvinder med lys ansigtskulør (og fregner er kun et plus).

Men pas på! Kvinder med en mørkere ansigtskulør bør vælge en mere dybrød nuance.

Rødhårede kvinder: Det naturlige look

Uanset om din ansigtskulør er lys eller mørk, vil bronzefarvet hår som regel se meget naturligt ud. I vores galleri viser Michelle Monaghan denne populære hårfarves helt særlige karakter.

Tip: Diskret makeup i nude-farver fremhæver det bronzefarvede hårs naturlige udseende.

Rødhårede kvinder: Det frække look

Kast dig ud i en knaldrød hårfarve, hvis du har mod på noget vildt. Dette look fungerer uden tvivl fuldstændigt for Florence Welch (se vores galleri). Den klare, nærmest selvlysende hårfarve passer til alle ansigtskulører, men det kræver en god portion selvtillid at bære den.

Bemærk: Jo lysere din naturlige hårfarve er, jo mere knaldrødt bliver farveresultatet.