sunscreen-for-hair
Hårpleje | Beskytte

Uv-beskyttelse: Lad solen skinne på dit hår!

Du ved naturligvis, at hudpleje og uv-beskyttelse passer sammen som sommer, strand og sjov. Men mange glemmer at beskytte deres hår. Håret har ligesom huden brug for uv-beskyttelse og ekstra omsorgsfuld pleje, når det udsættes for kraftigt sollys. Læs videre, så får du drømmehåret i al slags sol. 

Sonnenschutz fürs Haar
© Jim Jordan Photography

Soldyrkelse: store solhatte yder perfekt beskyttelse til håret.

Hår bliver ikke solskoldet, men dog beskadiget af sol, vind og badevand. Disse elementer forstyrrer hårets ellers glatte skæl- eller kutikellag. Det betyder, at håret bliver tørt, mere stridt og skørt, ja, nogle gange nærmest som hø. Samtidig bleges hårets farvepigmenter. Men det er heldigvis ikke uundgåeligt, hvis du bruger vores enkle hårplejestrategi, bliver dit hår lige så indtagende som den dejlige sommer.

Lynhurtige solhatte

Ideelt set burde hår aldrig udsættes for kraftigt uv-lys. Det gælder særligt for middagssolen mellem klokken 12 og 15. Solhatte, kasketter og bandana’er yder formidabel uv-beskyttelse. Hvis du ikke er til hovedbeklædning, kan du bruge hårspray med uv-beskyttelse. Både hatte og spray beskytter mod uva- og uvb-stråler, holder på fugten og forhindrer blegning. Det bedste er at bruge en hårspray med uv-beskyttelse, inden du drager hjemmefra mod stranden, parken eller tennisbanen.  

Dykning og svømning uden ubehagelige overraskelser

Havvand og klorvand kan være ret hårdt ved håret. Når du har badet i havvand, kan der være saltkrystaller i håret, som øger skaderne på dit hår. Krystallerne er som små forstørrelsesglas, som samler og fokuserer solstrålerne. Når det er muligt, bør du skylle håret i ferskvand efter et havbad. I en snæver vending kan det klares med en flaske drikkevand uden brus. Poolvand rummer også farer for dit hår. Desinfektionsmidler som klor og kobber kan gøre lyst – og gråt hår grønt. Her er en hurtig hårkur: Opløs tre aspiriner i en liter vand og bad dit hår i det i en time. Skyl grundigt efter med almindeligt vand. Du kan også dække det grønne skær med en shampoo med farve. En rødlig eller gylden nuance fungerer udmærket.  

Undgå solbleget hår

Solen afbleger både naturlige og kunstige hårfarver. Du kan beskytte dit hårs farvepigmenter med en hårserie med indbyggede uv-filtre. Disse shampooer, balsammer, masker og hårsprays yder beskyttelse mod solen. Blødgørende midler giver dit hår fornyet glans via proteiner og vitaminer, mens antioxidanter og lysfiltre beskytter pigmenterne i håret imod solens afblegende virkning.  

Hårpleje efter solbadning

Efter en lang dag på stranden eller i solen, bør du pleje dit hår nænsomt i brusebadet. Særlige after sun-shampooer og conditionere er særlig milde og giver dit hår fugt efter en lang dag i solen. De indeholder også naturlige olier, som giver endnu mere smidigt og glansfuldt hår. Hvis spidserne i længere hår er let beskadigede, kan du bruge spray-lotions, der reparerer spaltede spidser midlertidigt. Det vil give dit hår et sundere look. Under alle omstændigheder er det en god idé at klippe omkring en centimeter af dit hår efter længerevarende ophold i solen for at forhindre spaltede spidser i at forværres. Det giver også dit hår større elasticitet.

Naturens beskyttelse (druer samt andre frugter og grøntsager)

I sommermånederne bør din kost indeholde rigelige mængder c-vitamin, e-vitamin og betakaroten. De er effektive antioxidanter, som neutraliserer de frie radikaler, som der er flere af i stærkt sollys. I modsat fald skader eller ødelægger de frie radikaler celler. Frugter, bær og grøntsager som abrikoser, bær, druer, broccoli og spinat indeholder særlig mange antioxidanter.  

Uv-beskyttelse til dit hår: Seks gode og hurtige regler