hair-oil
Hårpleje | Hårolie

Håroliemagi til hår med stråleglans

Hårolie kan gøre underværker for dit hår. Det giver overbehandlet hår den ekstra pleje, det trænger til, giver definition til krøller, forhindrer spaltede spidser, er balsam for hovedbunden og giver også glans, styrke og spændstighed til håret. Bedst af alt, takket være moderne high-tech præparater, er hårolie blevet en rigtig letvægter og kan også bruges til fint hår. Find ud af, hvad hårolie kan gøre for dit hår og hvordan den anvendes.

Hårolie er den perfekte løsning til hår, der trænger til mere glans. De praktiske nye håroliepræparater gør underværker, når det gælder om at give stresset hår glansen og spændstigheden tilbage, ligesom de ikke tynger dit hår unødvendigt. Visse håroliepræparater er tilgængelige i to udgaver, så de passer til alle hårtyper fra fint til tykt hår. Andre hårolier kan igen bruges på andre måder. De bruges som forbehandlinger før vask eller som meget dybdevirkende leave-in kure. 

Hårolie som krølletæmmer

Permanentet hår er som regel tørt og tit også overbehandlet. En håroliebehandling genskaber den naturlige glans og det sunde udseende. Hårolie forøger hårets naturlige glans ved at hjælpe skællaget med at lægge sig rundt om hårskaftet i det naturlige, regelmæssige mønster. Det meget glattere hårstrå kan bagefter reflektere lyset mere effektivt end før. Det forklarer den forøgede glans. Hårolie er også med til at forme og definere bittesmå krøller, som kommer til at se overdådige ud i stedet for at virke krusede. Hvis du har permanentet hår, kan du bare bruge løs af hårolie. 

Hårolie som stylingmiddel

Hårolie bruges mere og mere i stylingprodukter. Den dyrebare Arganolie er for eksempel en ingrediens i mange stylingprodukter. I hårspray hjælper hårolien med at holde håret smidigt og tillader stadig tilstrækkeligt med hold. Gode hårsprays skaber derfor ikke længere den forfærdelige ‘hjelmeffekt’. Mange stylingsprays indeholder hårolie som fx Marulaolie. Olien er et middel imod tørt hår, det beskytter håret imod føntørrervarme og forhindrer endvidere det krus, som fugtighed kan forårsage.

Hårolie skal bruges rigtigt

Hårolier er nyttige som leave-in hårbehandlinger. Eftersom du ikke skal vaske olien ud igen, bør du ikke bruge mere end to eller tre dråber. Olien påføres tørt hår. Hvis du har krøllet hår, bør du nænsomt arbejde olien igennem hele håret. Til glat hår skal du fordele olien i håndfladerne på begge hænder og derefter blidt gnide den på yderste hårlag og hårspidserne, men lade håret nær hårrødderne være. Du kan også bruge olien som en regulær hårkur. Så skal du fordele olien i hele håret. Du får det bedste resultat ved at svøbe et varmt håndklæde om håret, mens olien virker i mindst 20 minutter. Vask olien ud af håret ved først at arbejde en klat shampoo gennem det tørre, oliebehandlede hår. Først derefter skal du vaske håret på normal vis med shampoo og vand, en til to gange.