leave-in-kur
Hårpleje | Tørt hår

Leave-in conditionere – lynmiraklet for hår

Kommer du tit for sent op og skal ud ad døren i en fart? Så kan du i hvert fald ikke nå at bruge en masse tid på at ordne hår. Det er nu, du griber til en leave-in hårbehandling. Fordelen er, at conditioneren så har hele dagen til at pleje, reparere og forskønne. Smidigt og glansfuldt hår er det velkomne resultat. Vi vil gerne hjælpe dig med at integrere leave-in behandlinger i dit hårplejeprogram.

Leave-in behandlinger eller kure kan erstatte eller supplere balsam/conditioner/serum efter shampooen. De alsidige behandlinger kan også påføres tørt hår mellem hårvask. Hvis de bliver benyttet på denne måde, er leave-in behandlinger en del af arsenalet af hårtæmmere til uregerligt eller meget tørt hår.

Lige efter hårvasken skal leave-in behandlingen arbejdes igennem håndklædetørt hår eller sprayes i. Selv om leave-in behandlinger er meget lette, skal du huske ikke at bruge for meget af produktet. Afhængig af din hårlængde er en til to tryk på pumpen eller ti til femten tryk på spraydysen helt sikkert nok. Når leave-in behandlingen er påført, kan du style håret på den sædvanlige måde.

Leave-in letvægtsbehandling

Hvis dit hår og hovedbund har en tendens til at være fedtet, kan selv den letteste conditioner være for tung, og en leave-in hårbehandling kan være den rette letvægtsløsning. Efter shampooen kan leave-in behandlingen påføres den del af håret, der rent faktisk trænger til pleje. Hårspidserne er de sædvanlige målområder. Leave-in behandlinger fungerer også godt til fint hår. Der er for eksempel leave-in kure med kollagen i, som giver fladt, tyndt hår mere spændstighed. Disse leave-in kure kan også påføres håret nær hårrødderne, hvor der er brug for mere spændstighed og volumen.

Leave-in behandlinger: Nogle gange hjælper mere mere

Leave-in hårbehandlinger er også ideelle til hår, der trænger til ekstra næring. Hvis dit hår er overbehandlet eller tørt, er en leave-in behandling med sheasmør, kokosnøddeekstrakt eller Arganolie et godt valg. Visse leave-in behandlinger indeholder hårets byggesten keratin, strukturforbedrende proteiner og fugttilførende glycerol. Det er kure til overbehandlet og beskadiget hår. Overvej at bruge leave-in behandlinger regelmæssigt ud over plejende shampooer og balsammer for at give tilstrækkelig næring. Glem ikke at føje en ugentlig hårmaske eller hårkur til din hårplejerutine.

Leave-in kur: Ekstra glans til farvebehandlet hår

Farvebehandlet hår får mere glans efter påførelsen af leave-in behandlinger, der indeholder enzymrig abrikoskerneolie, panthenol til beskyttelse og hårregenererende keratin. Disse særlige ingredienser giver enhver hårfarve ekstra glød. Særlige pigmenter i leave-in kure til blondt hår giver et gyldent skær. Stærkt beskadiget farvebehandlet hår kan trænge til en plejende balsam og en leave-in behandling efter shampooen. Det gælder især hår, der er blevet lysnet hyppigt. Men dit farvebehandlede hår kan være ret sundt og ikke kræve mere end en leave-in behandling efter shampooen.