party-hairstyles
Styling | Fest

Glamourøse party hårstyles

Jo koldere årstiden er, jo hottere er festerne. Når dagene bliver koldere og kortere, er der mere tid om aftenen til at feste indendørs. Glamour er nøgleordet! Kort som langt, dit hår kan udtrykke din stil og gøre partysæsonen endnu mere glamourøs. Vi minglede med stjernerne og kom hjem med nogle praktiske stylingtips til de glamourøse fester – med dig i hovedrollen.

Partysæsonen er her! Endnu en gang skal du dupere med din stil og lyse op i de lange nætter. Du finder kjolen, der får dem til at vende sig om efter dig – vi leverer de perfekte party hårstyles til årstidens fester, fantastiske timer i klubber eller til familiebegivenheder. Din hårlængde spiller slet ingen rolle. Der er glamour til alle!

Stjernernes party hårstyles

Partysæsonen er endnu ikke over os, men ingen af stjernerne vil være sent på den med deres nye glamour styles. Vi har brugt de sidste uger på at iagttage stjernerne på den røde løber og har fundet en bunke pragtfulde party hårstyles. Carey Mulligan ser virkelig elegant ud med sit korte hår. Hendes hår er allerede vokset en smule, og  hun har fået en masse glans i sit tykke hår. Amber Heard har sat sit skulderlange hår op i en sofistikeret frisure, der har en blød, feminin charme og udgør den perfekte kontrast til hendes enkle, elegante aftenkjole.

Helt uundgåelig er de mange partyfrisurer med bedårende hårsmykker. Vi spottede trenden, da topdesignere som Chanel og Rodarte præsenterede deres nye kollektioner. Keira Knightley og Bella Thorne gik glitteramok med deres skønne hårsmykker

Perfekte partyfrisurer natten igennem

Hvad nytter de mest sensationelle party hairstyles, når de falder sammen efter kort tid? Løsningen er hårspray i en minispraydåse, der kan være i selv den mindste taske. Brug den til at give frisuren et lynhurtigt løft i løbet af aftenen.

Nyd vores galleri af glamourøse partyfrisurer, som stjernerne sætter dem. Vi fortæller dig selvfølgelig også, hvordan du kan gøre deres styles til dine egne.

Stjernernes party hårstyles