hair-trends-2016
Styling | Hårtrends til kvinder

Hårtrends i 2016

Vi kigger i modeugernes store krystalkugle: Hvad kommer på mode til sommer, hvordan skal forskelligt tilbehør sammensættes, og hvad bliver de næste store hårtrends? Vi kaster blikket på catwalken og viser dig nogle af højdepunkterne inden for hårtrends, som du skal holde ekstra øje med i løbet af foråret og sommeren 2016.

Spændende, individuel, selvsikker: Med de hotte hårtrends i 2016 får du virkelig mulighed for at bevæge dig uden for de trygge rammer og satse alt. De verdensomspændende modeugers hårstylister har pakket de senere års minimalisme langt væk og vover igen at kaste sig ud i at skabe frisurer, som skiller sig ud og med fuldt overlæg fremhæver det personlige look. Semi-opsatte frisurer med små knolde og et tilfældigt look (se det store billede), høje knolde med et lidt rodet udtryk samt flettede frisurer er særdeles populære blandt trendsættere og individualister.

Og glem ikke: Hår med et sundt udseende er og vil fortsat være alfa og omega i løbet af forår og sommer 2016. Du kan finde facts om hårpleje samt tips og tricks her.

Her i vores hårhitparade viser vi dig de trends, der er værd at huske, næste gang du har en tid hos frisøren:

Galleri: Hårtrends i 2016

Hårfarvetrends i 2016

Hårfarvetrends i 2016
© indigitalimages.com

Kobber-farvet hår af Emilio Pucci

En ny farvesæson er på vej i stor stil. Skønne og glansfulde farver (som f.eks. den lækre chokoladebrune) bliver det helt store i 2016. Farvestrålende og pigmenterede røde nuancer bliver også en vigtig trend. Vores yndlingsfarve: Markant kobber kombineret med mørke toner.

Godt og blandet: Flere forskellige farvenuancer giver håret et naturligt udseende og gør sig især godt i blondt hår. I den kommende sæson vil vi se et mere naturligt, feminint og varmt look, som tager over efter den mere kølige, platinblonde trend.

Er du i tvivl om noget? Så udforsk de forskellige trends, og sæt i gang!