hair-color-trend-pastel
Styling | Hårtrends til kvinder

Pastel hårfarve med Pastel Story 2015

Feminint, enkelt og afslappet – sådan beskriver Schwarzkopfs hårekspert Armin Morbach Pastel Story-looket med få ord. Lyst hår med strejf af pastelfarver giver de fleste kvinder et friskt og ungt udseende.

Pastel Story-looket er én af vores frisurer 2015, her skal du nøjes med diskrete forandringer. Et strejf af farve kan virkelig pifte dit lange, lyse hår op. Morbach og Testino har hentet inspiration fra forskellige bloggeres meget farverige hår. "Men vi ønskede at skabe et noget mere afdæmpet look, og derfor valgte vi pastelfarver," forklarer Armin Morbach. Det helt særlige ved Pastel Story er, at "looket kan have et utal af forskellige udtryk, alt afhængigt af hvordan det styles". "Det er piget sammen med et enkelt outfit, mere rock and roll sammen med sneakers og leggings og virkelig iøjnefaldende i kombination med en farvestrålende frakke," siger Armin Morbach. Når det gælder dette look, må håret ikke skinne for meget. Morbach: "Frisuren må helst ikke blive for pæn, men skal have et mere råt udtryk. Det kan man opnå med hårpudder."

Vi giver en smagsprøve på den trendy styling og vores fotoshoots i vores galleri.

Galleri: Styling af Pastel Story-looket

Schwarzkopfs hårekspert Armin Morbach fortæller om det trendy Pastel Story-look

Kan du beskrive looket med nogle få sætninger, hvor du kommer ind på klipning, farve og særlige egenskaber?
ARMIN MORBACH: Looket er helt igennem feminint og enkelt. Det lyder måske en smule tamt, men kan virkelig friske en kvindes udseende op. Smukt, langt, blondt hår kan lyse helt op med pastelfarvede striber. For at fuldende looket skal du blot tage en smule mascara på – det er det hele. Du kan selvfølgelig give looket et utal af forskellige udtryk, helt efter eget valg, alt afhængigt af hvordan du styler det. I kombination med et enkelt outfit vil det være sødt og afslappet, mens det sammen med en farvestrålende frakke bliver virkelig iøjnefaldende. Når du arbejder med pastelfarver, er det altid vigtigt at bruge afdæmpede nuancer, uanset hvilken farve du vælger. Min yndlingsnuance er rosa, fordi den virkelig klæder ansigtet – gule striber kan dog også være flotte i lysblondt hår. Frisuren må helst ikke blive for pæn, men skal have et mere råt udtryk. Det kan man opnå med hårpudder. 

Hvad har inspireret til Pastel Story?
ARMIN MORBACH: Man ser stadig mange med hår, der er farvet i meget iøjnefaldende farver. Mange bloggere farver eksempelvis dele af håret i pangfarver. Her har vi hentet en stor del af vores inspiration. Vi har dog skabt en mere afdæmpet udgave med Pastel Story-looket. Til fotoshootet bemærkede vi, at pigerne virkelig havde det sjovt med at se ud på denne måde. Vores model var bare ét stort smil og fandt på at flette sit hår. Det fremhævede pastelfarverne endnu mere. 

Hvilket budskab kommer til udtryk med dette look? Hvad vil en kvinde sige med det?
ARMIN MORBACH: Det er meget piget og romantisk, men egner sig også godt til et rock and roll-outfit, som ville gøre looket mere ungt og cool. 

Hvordan påvirker det stylingen, når man har flere forskellige farver i håret på samme tid? Betyder det, at man bør være mere konservativ, eller kan man tillade sig at gå helt farveamok?
ARMIN MORBACH: Du behøver slet ikke at gå i den konservative retning. Looket er i sig selv ret konservativt, men du kan gøre det mere vildt med leggings og fede sneakers. Øjenmakeup med masser af eyeliner vil også passe godt til looket. Jeg ville dog holde mig til en læbestift i samme farve eller ganske enkelt en helt lys gloss. 

Hvilken type kvinde forestiller du dig med dette look? 
ARMIN MORBACH: Jeg tror, at en kvinde som Cara Delevingne ville se fantastisk ud med Pastel Story-looket.