which-bangs-suit-me-2560x963
Styling | Hårtrends til kvinder

Trendy frisure i 2015: Micro Fringe

Med sit urbane, tidssvarende og knivskarpe udtryk vil Micro Fringe-looket uden tvivl kunne begå sig i en hvilken som helst moderne metropol. Hvad enten det er i New York, London, Sydney eller Tokyo, kan stærke kvinder bruge looket til at sende et klart signal. "Det er lige nøjagtigt det budskab, der er hele idéen bag Micro Fringe," fortæller Schwarzkopfs hårekspert Armin Morbach: "Det passer til kreative kvinder, som ønsker at vise sig frem for resten af verden."

Rene, glatte strukturer og et ekstremt kort pandehår indrammer bogstaveligt talt ansigtet ved denne 2015 frisure. "Micro Fringe-looket kræver derfor en mørkere farve, som kan fremhæves yderligere med en lilla/sort eller blå/sort shimmer," forklarer Morbach. Dristige farver og en millimeterpræcis klipning er de helt særlige egenskaber ved Micro Fringe-looket. "Det vigtigste aspekt af Micro Fringe er det ultrakorte pandehår, da den øvrige hårlængde kan variere meget," uddyber Armin Morbach. Looket egner sig specielt godt til glat, glansfuldt og sundt hår

Billederne i vores galleri giver en lille smagsprøve på stylingen og fotografernes gengivelse af de forskellige looks.

 

Galleri: Styling af Micro Fringe-looket

Schwarzkopfs hårekspert Armin Morbach fortæller om Micro Fringe-looket

Kan du beskrive looket med nogle få sætninger, hvor du kommer ind på klipning, farve og særlige egenskaber?
ARMIN MORBACH: Det vigtigste aspekt af Micro Fringe er det ultrakorte pandehår. Ideelt set bør det farves blåsort. På denne måde indrammer Micro Fringe ansigtet helt korrekt, hvis man ser på det rent æstetisk. 

Hvad er vigtigt i forhold til denne trendy frisure?
ARMIN MORBACH: Håret skal være meget mørkt og så jævnt og glat som overhovedet muligt, samtidig med at det ser sundt og glansfuldt ud. Pandehåret skal desuden altid klippes meget præcist. 

Micro Fringe er et meget lineært look. Hvilken hårstruktur og længde passer bedst til denne stil?
ARMIN MORBACH: Looket egner sig kun til mørkt hår – og helst glat og fyldigt hår, som man ofte ser det hos latinamerikanske kvinder. Franske og spanske kvinder har også tit smukt og fyldigt hår af denne type. Hårlængden kan variere meget! Micro Fringe-looket er virkelig flot som korthårsfrisure, men passer lige så godt til hår, der er klippet til lige under ørerne. Looket er også fedt med skulderlangt eller længere hår.

Hvad er den absolut vigtigste ting ved Micro Fringe-looket? ARMIN MORBACH: Micro Fringe giver et meget skarpt udtryk. Jeg forestiller mig, at det vil passe godt til kreative, modebevidste kvinder – kvinder, der ønsker at sende et budskab med deres frisure, vil tage Micro Fringe-looket til sig. Hvis man ikke har lyst til at skille sig ud, vil man ikke vælge et iøjnefaldende look som dette. 

Hvem egner sig bedst til dette look: En kvinde med karakteristiske træk som f.eks. en iøjnefaldende næse eller store øjne, eller en kvinde med mindre markante træk?
ARMIN MORBACH: Jeg mener, at alle kan bære Micro Fringe-looket. Det egner sig særligt godt til runde ansigter og høje kindben, og jeg kunne vildt godt tænke mig at se en 60-årig kvinde med det.  

Er der nogen stjerner, som du mener, at Micro Fringe-looket ville passe godt til? Eller er der en bestemt stjerne, som har inspireret til dette look?
ARMIN MORBACH: Angelina Jolie ville se fantastisk ud med Micro Fringe-looket. Hun er en stærk kvinde med en utrolig karisma. Looket passer virkelig godt til den kvindetype.