celebs-with-hair-extensions
Styling | Tips og tricks

Længere hår og mere volumen med hår extensions

Hollywoodstjernerne viser vejen. I et interview i dag kan du se din yndlingsstjerne med pagehår, og i morgen til Oscar-uddelingen går samme stjerne op ad den røde løber med en lang, glamourøs manke. Hemmeligheden ved trylleriet er hår extensions. Vil du gerne selv prøve et par magiske tricks? Så læs videre. Med vores tricks, lidt øvelse og accessories tryller du snart de flotteste hårstyles frem 

Det bliver nemt kedeligt med det samme gamle pagehår eller frustrerende med tyndt, hår, der bare hænger. Med extensions kan du selv tage styringen og gøre dit hår længere og tykkere. Hår extensions er lokker af kunstigt eller ægte (menneske-)hår, som sættes fast til dit eget hår. Hårstylister har flere metoder at vælge imellem, når de skal fæstne extensions til dit eget hår. De nye hårlokker bliver enten limet til håret med brug af keratinfibre, eller de fæstnes ved hjælp af kold fusion via keratin-baseret klæbemiddel og ultralyd. Det tager temmelig lang tid. Processen går hurtigere, når flere små lokker fæstnes ved hjælp af trykluft eller kold fusion med brug af laser.

Dit eget hår vokser naturligvis hele tiden, og efter et stykke tid skal dine extensions tages af og igen fæstnes nær hårrødderne. Man kan ikke komme udenom, at det er et stort arbejde. Desværre er det dyrt at realisere drømmen om langt, tykt hår med disse metoder. De magiske resultater koster mellem 3.750 og 7.000 kr for længere hår.

Hjemmelavede extensions

Vil du gerne se, om langt hår klæder dig? Står du foran en stor event, hvor du gerne vil vise dig med en fantastisk frisure? Clip-in extensions er løsningen. De bliver nemt og enkelt integreret i dit eget hår og fæstnes med hårclips. Andre fordele er, at de kun koster en brøkdel af ”ægte” extensions og ikke beskadiger dit eget hår. Du kan vaske clip-in extensions med shampoo fuldkommen som dit eget hår og style dem med rundbørste og curlere. Clip-in extensions kan nemt bruges til opsat hår eller en trendy hestehale. Det kræver kun, at dit eget hår når mindst til kæbelinjen (pagehår).

Hårmagi med clip-in extensions