messy-look
Styling | Tips og tricks

Skab frisurer med et tilfældigt look

Det er hurtigt og nemt at sætte de populære frisurer med et tilfældigt look. Du skal blot bruge dine hænder og de rigtige metoder. Vi viser dig, hvordan du styler dit hår til at se "ikke-stylet" ud, og kommer med forslag til nyttige stylingprodukter.

Nu kan du blive lidt længere under dynen om morgenen, da stylingen af dit hår kan ordnes på ingen tid. Frisurer med et lidt rodet look er moderigtige og nemme at sætte. Det er vigtigt, at håret ikke ser stylet ud. Løse hårlokker skal se ud som om, de helt naturligt er smuttet ud af frisuren, og hår klippet i forskellige længder skal vise, at man ikke går op i lige linjer. Flyvsk hår og asymmetri skal afspejle din personlighed. Det kræver ikke meget mere end dine hænder som stylingredskab.

Tilfældige frisurer er et farvel til finpudsning

Uanset om du vælger at kalde de pjuskede frisurer for morgenhår, rodede, afslappede eller tilfældige, vil frisuren være et udtryk for, at du ikke går efter perfektion. Tilfældige frisurer skaber en virkelig smuk og iøjnefaldende kontrast til elegante outfits. En tilfældig og nærmest "ikke-stylet" knold kan få et ellers elegant outfit til at virke mindre stift. Som forretningskvinde kan du for eksempel skabe masser af opmærksomhed i din traditionelle blazer, hvis din frisure afspejler den mere afslappede eller frække side af din personlighed. En tilfældig og bekymringsfri frisure skaber en levende kontrast til et perfekt gennemstylet outfit.

Har du ikke tid eller tålmodighed til at style dit hår? Så er de tilfældige frisurer vist på de tre modeller herunder måske noget for dig:

Sådan skaber du frisurer med et tilfældigt look

Tilfældige frisurer
© indigitalimages.com

Der findes tilfældige og mere rodede variationer af alle frisurer. Perfektion er ikke målet!

Skab så meget fylde som overhovedet muligt til de tilfældige frisurer ved hjælp af stylingmousse eller hårpudder. Det fremhæver især looket ved en frisure med langt, løsthængende hår. 

Variationer af hestehaler med et tilfældigt look
Saml eller sno dit hår i en hestehale, fletning eller opsat frisure (f.eks. en knold eller french twist). Det er vigtigt, at du overhovedet ikke går op i, om frisuren sidder lige, er ensartet osv. Håret skal se så rodet og tilfældigt ud som muligt. Du kan herefter fremhæve det tilfældige udtryk endnu mere ved at trække et par hårlokker ud af hårelastikket eller den opsatte frisure, eller ved at trække enkelte lokker ud af din fletning. Brug begrænsede mængder hårspray til frisurer med et tilfældigt look. Håret skal bevare sin naturlige fleksibilitet. 

Variationer af løsthængende hår med et tilfældigt look
Start med at føntørre dit hår med hovedet nedad. Hvis du har helt glat hår, kan du lave enkelte bølger i spidserne. Rod herefter i dit hår – så meget du vil! Fremhæv nogle enkelte hårlokker ved at skabe såkaldte "underlokker" og trække dem fra hinanden i forskellige retninger fra hårspidserne til rødderne. Du kan også bruge en smule voks til at fremhæve et par tilfældige hårlokker eller sno spidserne på nogle enkelte lokker omkring din finger. Vend hovedet nedad, og ryst det godt igennem, for at genopfriske tilfældige frisurer med løsthængende hår.

Video: Creating Undone Hairstyles