C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårfarve

Det gule skær i blondt hår

Det gule skær i blondt hår
Blondt er en af de mest værdsatte hårfarver. Dog er et gult skær ikke en del af den ønskede farve.
© Fotolia

Kvinder vil have en naturlig hårfarve med masser af skær. Men desværre kan de første forsøg med at lysne håret ende i skuffelser. Det velkendte gule skær i blondt hår er bestemt ikke populært. Lær hvordan det gule skær opstår, og hvordan du slipper af med det.

  • At afblege håret involverer ofte en drastisk hårfarveændring. Afblegningen kræver, at man er meget forsigtig. Hvis noget skulle gå galt, har vi dog et par gåde råd.  

  • Gode råd til afblegning af dit hår

    Du har sikkert hørt folk sige ”Jeg har farvet mit hår blondt”, selvom vi alle ved, hvad det betyder, så passer ordet ”farvet” ikke helt ind. At skifte ens hårfarve fra mørk til blond involverer faktisk ikke farvning af håret, men derimod at fjerne hårfarve, hovedsageligt via hydrogen peroxide.

    For at opnå det ønskede blonde hår kræver det, at hårets naturlige pigmentering fjernes. I løbet af denne proces skifter håret farve - fra dets naturlige farve, til farveløs, gennem adskillige røde og gule stadier. Den sidste farve inden håret bliver farveløst er gul.  

  • Hvad forårsager det gule skær i dit blonde hår?

    Det gullige skær i blondt hår kan være resultatet af en fejl under afblegningsprocessen eller uheldigt valg af produkt.

  • Gulligt skær i håret som følge af en fejl under afblegningsprocessen

    Det gullige skær opstår fordi afblegningen er skyllet ud for tidligt. Mange kvinder ser, hvordan deres hårfarve skifter, mens afblegningsprocessen er i gang. Nogle går i panik, når de ser deres hårfarve skifte fra rød til orange, og skyller som resultat, afblegningen ud. Der er dog ingen grund til panik. Orange er blot et af de naturlige farvestadier, der opstår undervejs i skiftet fra mørkt, til lyst hår. Tag det med ro, og lad afblegningen sidde i håret. I løbet af få minutter vil dit hår skifte fra orange til gult, og fra gult til lyst.

    Hvordan undgår man det gullige skær i blondt hår

    Følg instruktionerne nøje og hold dig til tidsplanen. Lad afblegningen sidde i håret så længe, det kræves, og hverken kortere eller længere tid end, hvad der står i instruktionen.  

    Hvordan man fjerner det gullige skær

    Gentag hele afblegningsprocessen med det samme produkt for at gennemføre processen. Hvis du har skyllet afblegningen ud 10 minutter for tidligt i første omgang, så lad afblegningen sidde 10 minutter i andet forsøg.

     

  • Gulligt skær i blondt hår på grund af forkert produktvalg

    Hvis det gullige skær opstår, selvom du nøje har fulgt vejledningen, så har afblegningsproduktet ikke været stærk nok til din hårfarve.

    Hvordan man undgår det gullige skær i blondt hår

    Når du vælger produkt, kan du se en ’startfarve’ på produktets emballage. Sammenlign startfarven med din egen naturlige hårfarve. Hvis du er usikker, spørg en ven eller ekspedient. 

    Hvordan man fjerner det gullige skær

    For at få det blonde hår du ønskede, skal du gentage afblegningsprocessen. Brug et mildere produkt end i første omgang, da det meste hårpigment allerede er fjernet. 

     

  • Kan du kun se et svagt gulligt skær i dit hår?

    Hvis det er tilfældet, kan det kosmetiske produkt ”Silver Shampoo” være løsningen. Silver Shampoo indeholder blåviolette pigmenter, som kompenserer for det svage gullige skær. (De blåviolette pigmenter komplimenterer den gullige farve.) Shampooens effekt virker kun i kort tid, da de blåviolette pigmenter kun påvirker de yderste hårstrå.

    Resultatet af at bruge silver shampoo kan variere. I nogle tilfælde er det nødvendigt at vaske håret med silver shampoo mere end én gang. Vi anbefaler ikke, at man bruger silver shampoo i mere end hver anden hårvask. 

  • Optimal hårpleje efter fjernelse af det gullige skær

    Efter at have fjernet det gullige skær, så giv dit hår lidt ekstra ”TLC” for at se sundt og lækkert ud.