C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårfarve

Fortryllende, fascinerende og fantastisk moderigtigt rødt hår

Stjerner med fantastisk rødt hår
Riley Keough har farvet sit hår kobberrødt. Den mørke bærfarvede læbestift er med til at fremhæve hendes hår og øreringes sprudlende farver.
© Getty Images

Rødt hår fanger opmærksomheden, fordi det stadig hører til sjældenhederne. Det er den eneste hårfarve, der næsten altid har sin helt egen positive eller negative, men altid fascinerende, historie. Skuespillerinden Riley Keough har fået øjnene op for det røde hårs helt særlige karakter og er hoppet ud i det. Nu får hun endnu mere opmærksomhed på grund af sit udseende.

  • Rødt hår findes i mange forskellige nuancer, lige fra glødende kobberrød, trendy jordbærblond og varm mahogni til knaldrød. Lige nu er rødt hår mere populært end nogensinde før. Det er ikke så underligt, at flere stjerner har fået travlt med at farve deres hår rødt.

    Med rødt hår kan du vise, at du er en moderne og trendy kvinde. Bare se, hvor godt det fungerer for stjernerne i vores galleri.

  • Galleri: Rødhårede stjerner

    Rødhårede kvinder: Kristen Stewart

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Kristen Stewart med kobberrødt hår

    Kristen Stewart har farvet sit lange mørke hår i en lys kobberrød nuance, og hun er næsten ikke til at kende igen. Den afslappede korte frisure giver den unge skuespillerinde et moderne og stilfuldt look. De mørke rødder viser endnu en gang, at Kristen Stewart er vild med grunge-stilen. 

    Rødhårede kvinder: Kate Bosworth

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Kate Bosworth med kobberrødt hår

    Kate Bosworth overraskede alle, da hun dukkede op til optagelserne af filmen "Still Alice" med sit hår farvet i en varm kobberrød nuance. De fleste kender hende som blondine, så hun formåede virkelig at vække opsigt med sit nye udseende. Hendes nu røde hårs varme tone skaber et alfeagtigt udtryk. Vi er vilde med hendes friske nye look og ser frem til flere stilmæssige forandringer.

    Rødhårede kvinder: Lydia Hearst

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Lydia Hearst med mahognifarvet hår

    Modellen Lydia Hearst ligner "naboens søde pige" med sit lange blonde hår. Overgangen til mahognirødt hår er derfor en kæmpe forandring. Hendes blændende smil er stadig virkelig smukt, men den nye frisure er alligevel med til at give den unge, moderne kvinde en smule mere kant. Den dybrøde nuance af mahogni fremhæver hendes fantastiske ansigtskulør. 

    Rødhårede kvinder: Rachel McAdams

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Rachel McAdams med jordbærrødt hår

    Rachel McAdams elsker at eksperimentere med sin hårfarve. Vi kan især godt lide hendes jordbærblonde, bølgede hår. De blonde og svage røde nuancer er som skabt til hende.

    Rødhårede kvinder: Michelle Monaghan

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Michelle Monaghan med bronzefarvet hår

    I kraft af sit job som skuespillerinde ved Michelle Monaghan alt om, hvordan hun ændrer sit udseende. Her er hendes mørke, sideredte hår blevet til lange bronzefarvede bølger med masser af fylde og pandehår. Hendes nye bronzefarvede frisure er med til at fremhæve hendes irske rødder og giver hende et mere frækt look.

    Rødhårede kvinder: Florence Welch

    © Getty Images  

    Rødhårede kvinder: Florence Welch med knaldrødt hår

    Florence Welch har gjort det røde hår til en del af sit image. De mange røde nuancer byder på masser af muligheder for at være kreativ. Her har hun ændret sin hårfarve fra en pæn kastanjebrun til knaldrød. Den dristige hårfarve har masser af liv og er uden tvivl iøjnefaldende.

  • Se rødt på den gode måde med rødt hår i alle nuancer

    Rød er en signalfarve, som man umuligt kan ignorere. Rødt hår vækker meget mere opsigt end blot at tage en rød kjole på. Alt afhængigt af den røde nuance, kan dit udseende variere fra selvsikkert og tiltrækkende til alfeagtigt og mystisk – du kan selvfølgelig også vælge at udtrykke en lille smule af alle disse træk. Tricket er at finde den nuance mellem jordbærblond og dybrød mahogni, som er den helt rigtige for dig.

  • Rødhårede kvinder: Det strålende look

    I vores galleri viser Kristen Stewart og Kate Bosworth eksempler på den stilmæssige forandring, du kan opnå med kobberrødt hår. Denne røde nuance er meget populær i øjeblikket. 

    Tip: Glansfulde kobbertoner skaber et feminint look, mens den matte stil tilfører det kobberrøde hår mere vildskab og kant

  • Rødhårede kvinder: Det klassiske look

    Mahogni er den klassiske røde hårfarve. Den har en helt fantastisk glød. 

    Tip: Lydia Hearst (se vores galleri) viser denne hårfarves betagende skønhed. Mahognirødt hår vil uden tvivl klæde de fleste.

  • Rødhårede kvinder: Det trendy look

    Rachel McAdams (se galleri) viser et eksempel på smukt jordbærblondt hår. Farven passer særligt godt til kvinder med lys ansigtskulør (og fregner er kun et plus).

    Men pas på! Kvinder med en mørkere ansigtskulør bør vælge en mere dybrød nuance.

  • Rødhårede kvinder: Det naturlige look

    Uanset om din ansigtskulør er lys eller mørk, vil bronzefarvet hår som regel se meget naturligt ud. I vores galleri viser Michelle Monaghan denne populære hårfarves helt særlige karakter.

    Tip: Diskret makeup i nude-farver fremhæver det bronzefarvede hårs naturlige udseende.

  • Rødhårede kvinder: Det frække look

    Kast dig ud i en knaldrød hårfarve, hvis du har mod på noget vildt. Dette look fungerer uden tvivl fuldstændigt for Florence Welch (se vores galleri). Den klare, nærmest selvlysende hårfarve passer til alle ansigtskulører, men det kræver en god portion selvtillid at bære den.

    Bemærk: Jo lysere din naturlige hårfarve er, jo mere knaldrødt bliver farveresultatet.