C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårfarve

Farvning af spidser

Farvning af spidser
Funklende lyse striber med diskrete farveovergange – ombré-farvet hår er en af tidens førende trends
© Getty Images

Hvad er farveskalaens største trend lige nu? Hårfarvning, der ender lykkeligt! Teknikker og frisurer, hvor kun hårets nederste halvdel og spidser farves. Ombré eller ecaille: Vi fortæller dig, hvad der er hot, hvordan man gør, og alt om den pleje, der kræves for at opnå et holdbart resultat.

Små detaljer, stor effekt: Sæsonens store farvetrends kræver nye spidskompetencer og udvider i dén grad farvepaletten. Hvad enten du er til harmoni eller høj kontrast, elegant eller ekstravagant, eller ganske enkelt går efter sublim skønhed, er der helt sikkert noget for dig blandt de mange looks! Det sværeste bliver at vælge. Hvilke farvetoner og frisurer er i spil lige nu? Se med her:

  • Førende farvetrends

    Dip-dye: Dette markante look består i at pensle hårspidserne (og i nogle tilfælde også den nederste del af længden) i den ønskede farve. Den naturlige hårfarve kan enten lysnes eller udskiftes med en pangfarve, f.eks. lilla, lyserød eller tilmed grøn. Uanset hvad man vælger, vil overgangen fra én farve til en anden dog være meget tydelig.

    Ombré: Kan nogenlunde beskrives som en light-udgave af dip-dye. Her lysnes hårets nederste længder og spidser, dog kun med et par nuancer. Farven påføres ikke med en pensel, men ved hjælp af en kam, hvilket giver en flydende farveovergang med et naturligt smukt udseende.

    Ecaille: Denne store trend er kendetegnet ved diskrete farveovergange og harmoniske farvekombinationer, som regel af blond og brun. De fine lyse striber fordeles i hele håret med fri hånd – og altså ikke kun i den nederste del som ved dip-dye og ombré, men også i den forreste del for eksempel – og helt ned til spidserne. På denne måde får håret et mere levende og alsidigt farvespil. Og det bedste af det hele: Looket er meget tilpasningsvenligt og vil med garanti klæde enhver kvinde!

    Er du endelig klar til at bekende kulør? Få inspiration til farvekombinationer og -teknikker i vores galleri:

  • Galleri: Farvning af spidser – de største trends

    Dyeing the Tips: Going Blue

    © Getty Images  

    Farvning af spidser: Blåt er godt

    Gør din blå drøm til virkelighed med trendy dip-dye! Stylingekspert Verona Pooth viser her, hvordan det skal gøres – hun har dyppet sin lange, mørke page i en klar koboltblå farve. Denne trendy blåstempling fungerer specielt godt sammen med sort hår. Glat eller krøllet – uanset stilen er det tofarvede look den helt store trend lige nu.

    Dyeing the Tips: Twice as Good

    © Getty Images  

    Farvning af spidser: Dobbelt så godt

    Magisk mix: Takket være de flydende farveovergange er det tofarvede ombré-look meget diskret i udslået hår. Hvis man gerne vil fremhæve begge nuancer på én gang – f.eks. mørkt og skandinavisk blondt – er det blot et spørgsmål om at sætte håret i en hestehale eller rottehaler. Her er hårelastikken placeret lige ved overgangen mellem de to nuancer, hvilket virkelig fremhæver det dobbelte farvespil. Styling: Super cool med en lav sideskilning og diskret wet look ved hårgrænsen.

    Dyeing the Tips: Sun Kissed

    © Getty Images  

    Farvning af spidser: Solskinsstriber

    En god blanding: Ecaille-farvet hår kombinerer diskrete lyse og mørke striber, hvilket giver en ny og glansfuld hårfarve med et naturligt udseende. Denne blændende smukke solskinsmanke egner sig ikke kun til sommer. Modellen Nina Agdal viser her, at lokkerne også kan fungere som skønne lyspunkter midt i den grå efterårs- og vintertid. Ren glæde!

    Dyeing the Ends: Pretty in Pink

    © Getty Images  

    Farvning af spidser: Pretty in Pink

    Lad roserne springe ud: Lyserøde farvestrejf er i fuld gang med at peppe håret op på mange trendsættende hoveder. Den trendy pastelfarve klæder især kølige, blonde nuancer – f.eks. platin- eller isblondt hår – og tilfører hårspidserne uimodståelig kulør på tilværelsen! En rigtig pastelpige nøjes forresten ikke med en enkelt farve, men blander gerne to sarte nuancer i manken.

    Dyeing the Tips: Fringe Parade

    © Getty Images  

    Farvning af spidser: Pandehårsparade

    Vi går denne nye trend i møde med oprejst pande! Dip-dye bevæger sig langsomt længere opad og har ramt pandehårets spidser med sine iøjnefaldende pangfarver, f.eks. kongeblå. Denne farveteknik bevarer resten af håret i en enkelt farve. På denne måde kan selv relativt simple frisurer, såsom en helt lige page, blive forvandlet til ekstravagante frisurer med iøjnefaldende spidser.

  • De vigtigste spidskompetencer inden for pleje af farvede spidser:

    • Anvend en conditioner med farvebeskyttelse efter hårvask. Hårkur egner sig oprindeligt bedst til spidserne, da man helst skal undgå at "overpleje" rødder og hovedbund – så lad hårkuren virke der, hvor den gør mest gavn.
    • Fordel en smule hårolie i længder og spidser. Denne målrettede pleje giver farven ekstra glans. Olien beskytter også imod UV-stråler – hvilket desuden forhindrer farven i at falme for tidligt.
    • Husk at anvende et varmebeskyttende produkt i dit hår inden styling. Med den rette beskyttelse er der ikke noget, der står i vejen for de førende trendy looks!