C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårfarve

Hårfarvetrend: Tofarvet look med blondt/sort hår

Tofarvet look med blondt/sort hår
Melanie Martinez kan lide at tiltrække sig opmærksomhed, og det gør hun uden tvivl med sit tofarvede look med blondt/sort hår
© Getty Images

Den karakteristiske overgang fra én hårfarve til en anden behøver i dette look ikke nødvendigvis at gå fra hovedbunden og nedefter... Her er udgaven med to vertikale sektioner, som bæres af Melanie Martinez: Blond i venstre side, sort i højre side.

  • Tofarvet hår er en trend, der har prydet flere hoveder i et stykke tid nu, og den er kommet for at blive. Én farve hører fortiden til – nu er tiden kommet til det tofarvede look! Indtil nu har trenden ikke gjort så meget væsen af sig, da den har begrænset sig til, at håret er blevet lysere og lysere fra rødderne og endt ud i helt lyse spidser. På denne måde virker looket meget roligt og naturligt – altså ligefrem "harmløst". Sangerinden Melanie Martinez omdefinerer trenden og tilfører den en levende og spændende dimension, hvor håret er delt i to vertikale sektioner med forskellige farver; blond til venstre og sort til højre.

  • Trend med tofarvet hår: Det klassiske look
    © Getty Images

    Trend med tofarvet hår: Det klassiske look

    Modellen Lily Aldridge har et afdæmpet tofarvet look, hvor overgangen fra mørkt til lyst giver et diskret og naturligt resultat. I denne udgave er det slet ikke muligt at se den klare overgang mellem de to farver, som ellers normalt er synlig i dette look.

    Til venstre: Lily Aldridge med et afdæmpet tofarvet look

  • Trend med tofarvet hår: Det klassiske look
    © Getty Images

    To-tone hårfargetrender: det klassiske look

    Skuespillerinden Drew Barrymore med sin karakteristiske ombré farvning: Her ses en mere udpræget og tydelig overgang fra det mørke foroven til det lyse forneden, som virkelig gør hver enkelt hårlok til et udtryk for trenden.

    Til venstre: Drew Barrymore med det klassiske tofarvede look

  • Trend med tofarvet hår: Melanie Martinez' tofarvede frisure
    Melanie Martinez med sit tofarvede look med mørkeblondt/sort hår
    © Getty Images

    Trend med tofarvet hår: Melanie Martinez' tofarvede frisure

    Sangerinden Melanie Martinez vender op og ned på den horisontale farveovergang, som typisk ses i det tofarvede look, og har farvet sit hår blondt i venstre side og sort i højre side. En person, der vælger denne hårfarvetrend, kan ikke undgå at få opmærksomhed. Denne modige frisure behøver dog ikke bare at være provokerende. Med de rigtige accessories og den rette attitude giver denne trend mulighed for at skabe et utal af forskellige frisurer og looks. Fotoet af Melanie Martinez viser for eksempel, hvordan en stor sløjfe kan give et sødt og humoristisk udtryk.

  • Trend med tofarvet hår

    Det er meget nemmere at opnå det tofarvede look med den vertikale opdeling end med den mere almindelige horisontale trend. Det eneste, du skal gøre, er at dele håret i midten med en tynd kam fra den forreste del og helt ned til nakken. Herefter samles håret i den ene side, så det ikke er i vejen. Den ene halvdel af håret farves nu mørkeblond og den anden halvdel sort ligesom Melanie Martinez – eller du kan vælge en helt anden farvekombination. Hvis du har lyst, kan du beholde din naturlige hårfarve i den ene side og anvende en mørkere eller lysere farve til den anden side. For at afprøve den farve, du vælger, er det en god idé at starte med en skyllefarve, som du kan bruge midlertidigt, inden du træffer din endelige beslutning omkring, hvilken farve det skal være.