C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårfarve

Hvad er balayage?

Hvad er balayage?
Strålende striber: Diskrete balayage-detaljer med den smukkeste effekt.
© Getty Images


Tidens helt store farveteknik giver dit hår en fuldkommen unik wow-effekt – med et fantastisk naturligt look! Få alt at vide om balayage: Hvordan det fungerer, hvad der adskiller det fra ombré-looket, om det også kan bruges til kort hår... Plus: Brunt, blondt, rødt eller sort – hvem får mest ud af looket, hvor farven er malet på?

 

  • Bala-hvad for noget? Trendsætterne taler konstant om det, men er det ren volapyk for dig? Bare rolig! Vi fortæller dig alt det, du har brug for at vide:

  • Hvad er balayage?

  • Hvad er balayage?
    Dronningen af balayage: Skuespillerinden og modeikonet Sarah Jessica Parker har sværget til hårfarvningstrenden med det naturlige look igennem længere tid.
    © Getty Images

    Gør håret til et lærred: Franske frisører har for længst mestret denne teknik, hvor farven "males" på med en pensel med fri hånd. Herhjemme er balayage, som udtales balejasch(e) [balɛjaʒ], først for alvor ved at slå igennem. Begrebet kommer af det franske verbum "balayer", som betyder at feje eller børste, og refererer således til den metode, der bruges til at arbejde striberne ind i håret.

     

    I stedet for at lave striber på den sædvanlige måde, hvor håret inddeles i enkelte, skarpt opdelte sektioner, som farves fra rod til spids og pakkes ind i folie, holder man hårlokkerne løst i den ene hånd og maler farven på med en fejende bevægelse. Dette gør det muligt at skabe farvespil med forskellig intensitet, hvilket giver looket mere liv. Rødderne farves stort set ikke ved brug af balayage. Farven påføres primært hårlængderne – især spidserne og de sektioner, der indrammer ansigtet. På denne måde opnår man en helt utrolig effekt, og ansigtets konturer kan fremhæves. Overgangene mellem de farvede lokker er bløde og flyder fuldstændigt sammen, hvilket får resultatet til at se mere naturligt ud – og altid tilpasset den person, der skal bære det.


    Det er muligt at skabe alt fra diskrete til mere markante kontraster i håret ved at være selektiv omkring, hvor og hvordan farven eller farverne påføres. Rent visuelt kan man dermed enten øge eller mindske hårets fylde, alt afhængigt af den enkeltes præferencer og hårtype. Hertil kommer, at farvespillet mellem lyse og mørke nuancer også er med til at fremhæve ansigtets konturer på smukkeste vis. Makeup er altså ikke det eneste trick til at fremhæve dine bedste ansigtstræk – håret kan også bruges! Hvis du f.eks. ønsker at fremhæve dine flotte kindben, kan det gøres med en lys nuance i håret omkring dette område. På samme måde kan man lave mørkere områder i håret, hvis ansigtet skal virke smallere. Ansigtet kan formgives og perfektioneres på effektiv vis, hvis man er en smule bevidst om, hvordan farven påføres.

  • Hvordan adskiller det sig fra ombré?

    Ombré-hårtrenden (også kaldet dip-dye) er kendetegnet ved en farveovergang. Det vil sige mørke rødder eller længder, alt afhængigt af hvor overgangen starter, og lysnede spidser. Hvis det lyse hår starter ved rødderne og går over i en mørkere nuance – som regel halvt-halvt – er vi ude i et tofarvet look. I modsætning til balayage beskæftiger den populære ombré-trend og det tofarvede look sig ikke med enkelte hårlokker. Farven påføres som regel i højde med ørerne eller længere nede og dækker hele den nederste del af håret. Dette giver et meget iøjnefaldende look. Ombré og den tofarvede teknik giver altså en tydelig farveforskel, hvorimod balayage-metodens lyse og mørke striber i forskellige nuancer resulterer i en smuk helhed med et mere naturligt udseende.

  • Hvilken hårlængde egner sig bedst til balayage?

    Uanset om du har en pjusket pixie, en helt lige page eller en stor krøllet manke, kan du i princippet kaste dig ud i balayage. Det skyldes, at frihåndsteknikken gør det muligt at skræddersy farvedetaljerne til den enkeltes frisure og hårstruktur. Den mest imponerende effekt opnås dog uden tvivl i langt og fyldigt hår. Hvorfor? Jo længere manken er (skulderlængde eller længere anbefales), jo mere kreativt kan striberne placeres. Derudover er bevægelsen i langt og løsthængende hår – og især med bølger – med til at give det raffinerede farvespil endnu mere liv.

  • Hvilke hårfarver kan bruges?

    Det er det bedste af det hele: Dem alle sammen! Uanset om du ønsker at give din naturlige hårfarve et frisk pust eller prøve et helt nyt miks af farver, bliver det et sikkert hit med balayage. Hvad siger du f.eks. til gyldenblonde striber i chokoladebrunt hår? Eller forførende vinrøde striber i kulsort hår? Balayage-metoden gør en hvilken som helst kombination mulig.

    Nok om teorien bag, lad os tage et kig på praksis. Vi har samlet en række bedårende balayage-skønheder til dig i galleriet:

  • De mest bedårende balayage-looks

    What is Balayage?

    © Getty Images  

    Balayage: Bløde bølger

    Minimal styling med maksimal effekt: Sangerinden Nicole Scherzinger viser her, hvordan det skal gøres. Hendes megamanke præsenterer sig fra sin absolut bedste side med naturlige, lyse balayage-striber. Denne løsthængende frisure med bløde bølger er perfekt til sommer!

    What is Balayage?

    © Getty Images  

    Balayage i lang page

    Skuespillerinden Sarah Hyland (kendt fra "Lipstick Jungle" og "Modern Family") leverer et fortryllende bevis på, at balayage-metoden ikke kun kan bruges til langt hår. Den mellemlange frisure med striber har et på én gang moderne, romantisk og naturligt udtryk. Som om den har fået et lille kys af solen... Tip: Farveteknikkens effekt er særligt stor i bølget hår, som vist her – og det spiller ingen rolle, om det er kort, mellemlangt eller helt langt!

    What is Balayage?

    © Getty Images  

    Balayage: Nyt farvemiks

    Det behøver ikke altid at være en klassisk kombination af brunt og blondt – sort hår kan også få et raffineret look med balayage-teknikken. For eksempel med forførende røde striber. Det lidt vildere look får endnu mere liv i en fyldig frisure med kraftigt pandehår.

    What is Balayage?

    © Getty Images  

    Balayage: Hestehale med wow-faktor

    Den smukkeste opgradering af hestehalen: Diskrete lyse og mørke striber skaber et fantastisk farvespektrum i håret. Når balayage-manken samles i en hestehale og krølles en smule, præsenterer den sig på bedste vis.

    What is Balayage?

    © Getty Images  

    Balayage: Sildebensfletning

    De trendy striber kommer virkelig til deres ret i flettet hår. R'n'B-sangerinden Ciara viser her et afslappet look med balayage-håret i en trendy sildebensfletning med løsthængende hår, der indrammer hendes ansigt. Garanteret wow-effekt!