C-\fakepath\For frisører DK-NO
Hårstyling

Længere hår og mere volumen med hår extensions

Magiske hårextensions
Sådan! Et helt nyt look med lækre krøller ved hjælp af clip-in extensions – og kun et par minutters arbejde
© Schwarzkopf

Hollywoodstjernerne viser vejen. I et interview i dag kan du se din yndlingsstjerne med pagehår, og i morgen til Oscar-uddelingen går samme stjerne op ad den røde løber med en lang, glamourøs manke. Hemmeligheden ved trylleriet er hår extensions. Vil du gerne selv prøve et par magiske tricks? Så læs videre. Med vores tricks, lidt øvelse og accessories tryller du snart de flotteste hårstyles frem 

  • Det bliver nemt kedeligt med det samme gamle pagehår eller frustrerende med tyndt, hår, der bare hænger. Med extensions kan du selv tage styringen og gøre dit hår længere og tykkere. Hår extensions er lokker af kunstigt eller ægte (menneske-)hår, som sættes fast til dit eget hår. Hårstylister har flere metoder at vælge imellem, når de skal fæstne extensions til dit eget hår. De nye hårlokker bliver enten limet til håret med brug af keratinfibre, eller de fæstnes ved hjælp af kold fusion via keratin-baseret klæbemiddel og ultralyd. Det tager temmelig lang tid. Processen går hurtigere, når flere små lokker fæstnes ved hjælp af trykluft eller kold fusion med brug af laser.

    Dit eget hår vokser naturligvis hele tiden, og efter et stykke tid skal dine extensions tages af og igen fæstnes nær hårrødderne. Man kan ikke komme udenom, at det er et stort arbejde. Desværre er det dyrt at realisere drømmen om langt, tykt hår med disse metoder. De magiske resultater koster mellem 3.750 og 7.000 kr for længere hår.

  • Hjemmelavede extensions

    Vil du gerne se, om langt hår klæder dig? Står du foran en stor event, hvor du gerne vil vise dig med en fantastisk frisure? Clip-in extensions er løsningen. De bliver nemt og enkelt integreret i dit eget hår og fæstnes med hårclips. Andre fordele er, at de kun koster en brøkdel af ”ægte” extensions og ikke beskadiger dit eget hår. Du kan vaske clip-in extensions med shampoo fuldkommen som dit eget hår og style dem med rundbørste og curlere. Clip-in extensions kan nemt bruges til opsat hår eller en trendy hestehale. Det kræver kun, at dit eget hår når mindst til kæbelinjen (pagehår).

  • Hårmagi med clip-in extensions

    Magisk hår: Volumen

    © Schwarzkopf  

    Magisk hår: Volumen

    Næsten alle kvinder drømmer om at have tykt, naturligt hår hele livet igennem. De magiske hårextensions kan opfylde drømmen. Du kan nemt og enkelt give dig selv kraftigt, fyldigt hår. Tykt hår er altid smukt og kaster lidt glamour over både arbejdsmøder og spontane middagsselskaber

    Fortryllende hår: Disco glamour

    © Schwarzkopf  

    Fortryllende hår: Disco glamour

    I 1970’erne var Studio 54 den mest trendy natklub i New York. Selv i dag taler folk om, hvor berømt stedet var. Selv om det er helt andre tider her i det nye årtusinde, lever Studio 54’s discolook i bedste velgående. Et eksempel er DISCO GLAM, frisuren med glamourfaktor. Designeren fandt inspiration til den enorme fletning i den progressive atmosfære, der omgav Studio 54’s storhedstid.

    Magisk hår: Rock'n Style

    © Schwarzkopf  

    Magisk hår: Rock'n Style

    Glamrock til hår er inspireret af de vilde 1960’ere, da opsat hår virkelig steg til vejrs og blev til høøøjt hår. Her er en excentrisk frisure til kvinder, der godt kan tåle lidt opmærksomhed. Looket er meget trendy og giver alle dine outfit lidt je ne sais quoi.

    Magisk hår: Romantiske dage

    © Schwarzkopf  

    Magisk hår: Romantiske dage

    Looket 'romantiske dage' er legende og glamourøst. Den elegante frisure passer til enhver lejlighed, fra en spændende date til Oscar-uddelingen. Smukt opsat hår gør alt, hvad du deltager i, til en event. Dit trendy look vil fortrylle alle, fordi det gør enhver kvinde uimodståelig