C-\fakepath\For frisører DK-NO
Trendy Looks

Glamourøse party hårstyles

Party hårstyles: Amber Heard
Amber Heard kan virkelig ramme den rigtige frisure til det helt særlige party. Hendes sofistikerede updo-hår er fuldstændig perfekt til hendes enkle, mørke aftenkjole, designet af Stella McCartney.
© Getty Images

Jo koldere årstiden er, jo hottere er festerne. Når dagene bliver koldere og kortere, er der mere tid om aftenen til at feste indendørs. Glamour er nøgleordet! Kort som langt, dit hår kan udtrykke din stil og gøre partysæsonen endnu mere glamourøs. Vi minglede med stjernerne og kom hjem med nogle praktiske stylingtips til de glamourøse fester – med dig i hovedrollen.

  • Partysæsonen er her! Endnu en gang skal du dupere med din stil og lyse op i de lange nætter. Du finder kjolen, der får dem til at vende sig om efter dig – vi leverer de perfekte party hårstyles til årstidens fester, fantastiske timer i klubber eller til familiebegivenheder. Din hårlængde spiller slet ingen rolle. Der er glamour til alle!

  • Stjernernes party hårstyles

    Partysæsonen er endnu ikke over os, men ingen af stjernerne vil være sent på den med deres nye glamour styles. Vi har brugt de sidste uger på at iagttage stjernerne på den røde løber og har fundet en bunke pragtfulde party hårstyles. Carey Mulligan ser virkelig elegant ud med sit korte hår. Hendes hår er allerede vokset en smule, og  hun har fået en masse glans i sit tykke hår. Amber Heard har sat sit skulderlange hår op i en sofistikeret frisure, der har en blød, feminin charme og udgør den perfekte kontrast til hendes enkle, elegante aftenkjole.

    Helt uundgåelig er de mange partyfrisurer med bedårende hårsmykker. Vi spottede trenden, da topdesignere som Chanel og Rodarte præsenterede deres nye kollektioner. Keira Knightley og Bella Thorne gik glitteramok med deres skønne hårsmykker

  • Perfekte partyfrisurer natten igennem

    Hvad nytter de mest sensationelle party hairstyles, når de falder sammen efter kort tid? Løsningen er hårspray i en minispraydåse, der kan være i selv den mindste taske. Brug den til at give frisuren et lynhurtigt løft i løbet af aftenen.

    Nyd vores galleri af glamourøse partyfrisurer, som stjernerne sætter dem. Vi fortæller dig selvfølgelig også, hvordan du kan gøre deres styles til dine egne.

  • Stjernernes party hårstyles

    Bella Thorne

    © Getty Images  

    Bella Thorne

    Håret skal være længere end skulderlængde og bølget. Et krøllejern hjælper, hvis du ikke har naturlige bølger i håret. Frisuren fungerer med eller uden pandehår. Stylingen er nem: Efter at have vasket håret sprayer du varmebeskyttelsesmiddel i håret. Så føntørrer du håret helt, mens du trækker det hen over en stor rundbørste. Hvis du foretrækker frisuren uden pandehår, skal du nu lave en skilning. Så tager du lok efter lok og ruller spidsen om et krøllejern. Lad håret varme lidt op, før du fjerner krøllejernet. Til sidst tager du to lige tykke lokker af det yderste hårlag foran og snor dem hver om deres egen akse en gang eller to. Hver lok fæstnes halvvejs bagud med en flot hårklemme. Brug en spray med gloss i og få et ekstra glamourøst look.

    Carey Mulligan

    © Getty Images  

    Carey Mulligan

    En frisure, der er fin til pixiehår med lidt længere yderhår eller til kort pagehår. Sådan gør du: Efter hårvasken arbejder du stylingmousse gennem håret og føntørrer det, til det næsten er tørt. Så reder du håret tilbage. Mens du føntørrer håret, reder du håret i siderne tæt ind til hovedbunden. Giv det yderste lag hår mere fylde ved at trække det over en lille rundbørste, mens du føntørrer det. Med bare en anelse gel lægger du håret i siden tæt ved hovedbunden, og så bruger du hårspray. Det sidste touch er en smule spray med gloss i.

    Amanda Seyfried

    © Getty Images  

    Amanda Seyfried

    Håret skal nå længere ned end til skuldrene og klipningen skal være gradueret. Styling: Efter vask arbejder du volumiserende mousse gennem håret, og så giver du varmebeskyttende spray. Red så en sideskilning. Føntør dit hår med hovedet nedad, til håret kun er ganske let fugtigt. Det giver dit hår flot volumen. Træk håret over en stor rundbørste, mens du tørrer det færdigt. Lav en udadgående bølge ved at rulle hårspidserne over en rundbørste en enkelt gang. Arranger lokkerne ved skuldrene og spray med hårspray.

    Amber Heard

    © WireImage  

    Amber Heard

    Frisuren her kræver hår, der er længere end skulderlangt. Kom hårspray på lokker af yderhåret oppe på issen og touper dem grundigt. Det skaber en luftig pude af hår. Børst det forreste hår tilbage med fingrene, tag en lok fra hver sin tinding og fastgør dem løst med hårnåle oppe på issen. Spidserne af disse lokker skal hænge løst. Saml resten af håret i en hestehale højt oppe på baghovedet. Pas på, du ikke gør håret fladt. Touper hestehalen let og fold den til en løkke. Saml spidserne med en hårelastrik og fastgør den ned hårnåle på baghovedet. En gang hårspray holder på frisuren.

    Keira Knightley

    © Getty Images  

    Keira Knightley

    Frisuren her fungerer godt med langt pagehår. Det yderste hårlag skal helst ikke være klippet alt for gradueret. Styling: Når du har vasket håret med shampoo, arbejder du varmebeskyttelsesmiddel gennem håret. Så føntørrer du håret, mens du trækker det over en rundbørste. Lav en skilning og brug så et glattejern til at gøre lokkerne helt lige. Saml sidehåret i nakken og fastgør det med hårnåle. Tag resten af det yderste lag hår og rul det sammen i nakken. Usynlige hårnåle fæstner håret. Hårsmykker udgør det sidste touch.

    Taylor Swift

    © FilmMagic  

    Taylor Swift

    Dit bølgede hår skal nå langt ned over skuldrene, hvis du vil styles sådan her. Hvis du har glat hår, bruger du et krøllejern. Styling: Lav en sideskilning. Så deler du det forreste hår i to sektioner, snor hver lok og trækker den hen langs siden af hovedet og næsten om på baghovedet. Lokkerne fæstnes under det yderste lag hår ved hjælp af skjulte hårnåle. Resten af håret samles i siden med en hårelastik. Træk en lille hårlok fra, touper den og læg den rundt om elastikken. Den omviklede lok fæstnes med hårnåle. Sidehestehalen pjuskes med fingrene. Lad fingrene løbe igennem hestehalen, mens du pjusker håret og sprayer hårspray på samme tid. Kom hårspray i for bedre hold.