two-tone
Hårfarve | Frisure og hårfarvetrends

Ombré - nye idéer til tofarvet hår

Trenden med tofarvet hår er kommet for at blive. Det store udvalg blandt naturlige nuancer og pangfarver bliver ved med at lokke kreative personligheder til og byder på masser af muligheder for fri leg. Vi vil gerne tilføje et par variationer af det tofarvede hår til udvalget.

Tofarvet og ombré-farvet hår er de to betegnelser, der normalvis bruges til at beskrive det at farve håret i mere end én farve eller nuance. Kreative hjerner har gjort denne farverige hårtrend til meget mere end blot at lave lysere spidser eller gradvist ændre hårfarve. Legen med farver i to forskellige toner føjer en helt ny dimension til hårfarvning. Uanset om du vælger din hårfarvekombination blandt et udvalg af naturlige farver eller pangfarver, og hvad enten du foretrækker en stor eller mindre farvekontrast, vil resultatet være virkelig kreativt og iøjnefaldende.

Naturlige hårfarver i to toner

På billederne med forskellige variationer af hårfarvning i to toner viser modellen Dree Hemingway (til venstre) sin forkærlighed for naturlige hårfarver og gradvise overgange (ombré-effekt). I den nederste del af hendes hår er det tydeligt at se overgangen til de lysere honningblonde og karamelfarvede toner. Farveovergangene er på én gang tydelige, men også diskrete, som om de var skabt naturligt af sol og vind. Dette naturlige farvespektrum er virkelig smukt i kombination med Dree Hemingways bølgede hår.

Tofarvet hår med naturlige nuancer (ensartede, naturlige farver)

Tvåfärgat Hår
© Getty Images

Vanessa Hudgens forstår virkelig at lege med hårfarver på den underspillede måde. Grundfarven er mellemblond med et strejf af rød. Hun giver den pæne grundfarve en smule mere kant med de gule og orange hårspidser. Effekten er virkelig flot, fordi de fremhævede farver er nuancer af grundfarven, og fordi overgangen sker gradvist.

De krøllede spidser af Vanessa Hudgens' lange hår skifter gradvist farve til lysere nuancer af grundfarven.

Tofarvet hår med pangfarver

Tvåfärgat Hår
© Getty Images

Ligesom Kylie Jenner (se foto ovenfor) har Lily Allen og Rita Ora en forkærlighed for den mere flamboyante udgave af hårfarvning i to toner. Man ser trods alt ikke længere ned på kvinder, der foretager kreative og individuelle valg. Mørkt hår fremhæver farvernes glans.  Kylie og Lilys kulsorte hår får virkelig spidsernes turkise og gule farve til at træde frem i fuld glans. Rita Ora har farvet spidserne af sit blonde hår i farverne hot pink, orange og turkis.

Lily Allen og Rita Ora viser forskellige variationer af tofarvet hår til langt og kort hår.

Modsætninger mødes i denne udgave af tofarvet hår

Two-Tone Hair
© Getty Images

Rapperen Angel Haze bruger den iøjnefaldende kontrast mellem lyst og mørkt hår til at udtrykke et budskab. Kontrasten ville være endnu tydeligere i glat hår. Angels proptrækkerkrøller gør dog kontrasten og farveovergangen en smule mere diskret.

Angel Haze overrasker med proptrækkerkrøller, der ret pludseligt går fra at være sorte til at blive gråblonde.