dandruff
Styling | Tips og tricks

Hårleksikon: Vigtige fakta om hår

Hvad er vores hår lavet af? Hvorfor har nogle mennesker skæl? Hvor langt kan håret vokse? Tjek vores hårleksikon for interessant information om hår og få lidt viden om hår med undervejs. 

Hårfarve

Pigmenter i hårfolliklerne giver håret dets naturlige farve. De produceres i specialiserede pigmentceller, og derfra kan pigmenterne bevæge sig gennem bittesmå kanaler til keratinocytterne og dermed oversvømme hele håret med farve. Folk med mørkt hår har som regel en højere koncentration af pigmenter i håret end folk med blondt hårfarve.

Kutikellaget

Kutikellaget udgør hårets ydre lag. Det består af et enkelt lag skællignende, overlappende keratinocytter. Dette ydre lags tilstand sladrer om hårets helbredstilstand. Når håret er optimalt sundt, ligger flade keratinocytskæl let overlappende som teglsten glat rundt om barken og beskytter det indre af hårskaftet imod skadelige påvirkninger udefra. Intakte kutikellag om håret danner en glat, lysreflekterende struktur. Så et smukt skær er et tegn på sundt hår.

Som kontrast hertil er kutikellaget på et skadet hår (der er stresset fx på grund af blegning, permanentbehandlinger og hyppig styling med varme) uregelmæssig og ru. I den tilstand kan skadelige stoffer nemt trænge ind i hårets barklag. Det får hele håret til at se tørt, trist og filtret ud. Intensive hårbehandlinger og balsamkure genskaber kutikellagets glatte struktur.

Hårcyklus

Individuelle hår gennemgår en række udviklingsfaser. De fleste hovedhår (omkring 8 ud af 10 hår) er i vækstfasen (den anagene fase). Det er i denne fase, at den nye hårrod genereres og håret vokser. Denne fase varer mellem to og syv år. En to til tre uger lang overgangsfase følger herefter (den katagene fase). I denne fase stopper celleproduktionen i folliklen midlertidigt, folliklen trækker sig sammen, og håret falder ud. Omkring 1% af folliklerne er i overgangsfasen. I den efterfølgende hvilefase (den telogene fase), regenererer folliklen, cellerne begynder at dele sig igen, og et nyt hår begynder at danne sig. Omkring 10 til 20% af alle hår befinder sig i denne fase, som varer omkring to til fire måneder.

Skæl

Skæl viser sig, når hovedbunden fælder døde hudceller før tiden og i meget store mængder. Det kan ske, hvad enten hovedbunden er tør eller fedtet. Skæl kan skyldes mange forskellige ting som stress, forkert kost og hormonelle ændringer, ligesom det kan fremkaldes af tør, opvarmet luft, hyppig føntørring eller skrappe shampooer. Midlerne imod skæl er anti-skæl shampooer med aktive ingredienser som Octopirox eller zinkpyrithion.

Hårfollikler

Folliklen er den skrå fordybning i hovedbunden, i hvilken det enkelte hår er forankret. Hårskaftet dannes inde i folliklen. Talgkirtler munder ud i den øvre del af folliklerne. De forsyner hår og hovedbund med sebum. 

Gråt hår

Gråt hår
© Silverstock.

Ved hjælp af de rigtige plejeprodukter kan gråt hår se fantastisk godt ud.

Gråt hår er faktisk ikke gråt, men en blanding af farveløst og pigmenteret hår. Blandingen ser grå ud. Hår bliver hvidt, når pigmentcellerne reducerer deres melaninsyntese. Hos visse mennesker starter denne proces meget tidligt og hos andre meget sent. Genetiske faktorer afgør, hvornår de første hvide hår dukker op.

Vækst

Hår vokser 0,3 til 0,45 mm om dagen eller 1 til 1,2 cm om måneden. Det er nærmest umuligt at påvirke hårvæksten udefra. Den maksimale hårlængde ligger på mellem 40 og 80 cm. 

Keratin

© Jupiterimages

Keratin giver struktur til hår og negle

Hovedbestanddelen i hår (og negle) er keratin, et meget elastisk protein. 

Hårets levetid

Et hår bliver i gennemsnit siddende i hovedbunden i seks til otte år, før det falder ud. Den individuelle levetid afhænger af genetiske faktorer. I tilfælde af hårtab kan hårets levetid være reduceret til tre eller fire år. 

Hårtab

Det er normalt at tabe 30 til 100 hår om dagen. Flere forskellige problemer kan resultere i tabet af mere end det normale maksimum på 100 hår om dagen. I omkring 95% af alle tilfælde af både mandligt og kvindeligt hårtab er årsagerne genetiske. En overproduktion af mandligt hormon (androgener) reducerer blodforsyningen til hårfolliklerne, og det får håret til at sidde løsere i hovedbunden.

Melanin

Hudpigmentet melanin findes også inde i hårets keratinfibre. Mængden af melanin afgør, hvor lyst eller mørkt håret er. Efterhånden som folk bliver ældre, går produktionen af melanin langsommere, og håret bliver gråt eller hvidt. Der er to former for melanin: de store, brunsorte eumelanin-pigmenter og de betydeligt mindre rødliggule pheomelanin-pigmenter. Alle menneskelige hårfarver er sammensat af disse to pigmenttyper. 

Hårkvalitet

Vores genetiske sammensætning afgør, om vi får tykt eller tyndt hår. Europæere betragter hår med en diameter på 0,04 til 0,06 mm som tyndt, hår med en diameter på mellem 0,06 og 0,08 mm som normalt og hår med en diameter på mellem 0,08 og 0,1 mm som tykt. Sammenlignet med europæisk hår er asiatisk hår betydeligt tykkere. Her ligger gennemsnittet på 0,08 til 0,12 mm. Europæisk hår er elliptisk i formen, mens asiatisk hår er rundere og mere elastisk.

Hovedbund

Huden i hovedbunden ligner resten af vores hud, og den er lige så følsom. Selv med håret som beskyttelse kan hovedbunden blive solskoldet. Kulde, varme og andre omstændigheder kan udtørre hovedbunden og være årsag til kløe og/eller skæl. Af flere forskellige årsager kan talgkirtlerne i hovedbunden producere store mængder af sebum og føre til fedtet hovedbund.

Sebum

Vi har talgkirtler næsten overalt i huden og dermed også i hovedbunden. Disse kirtler producerer det fedt, som beskytter hovedbunden – og håret mod at tørre ud. Sebumsyntesen kan i perioder være ude af balance på grund af genetisk disponering, stress eller hormonelle forandringer. Det kan resultere i fedtet hovedbund og hår, eller i en meget tør hovedbund. Begge tilstande kan føre til plagsomme hovedbundsproblemer som kløe, rødme og skæl.

Spaltet hår

© Nacivet

Kun saksen kan klare alvorlige tilfælde af spaltet hår

Langt hår er tit spaltet i spidserne. I de fleste tilfælde skyldes det mekanisk stress, dvs. at håret bliver redt, børstet eller hviler på skuldrene. Hyppig farvning, blegning, permanent eller varmestyling kan også føre til spaltet hår. Reparationsvæsker til spaltede spidser omslutter hårspidserne i en spindelvævstynd film af silikone og får håret til at se pænere ud, i det mindste i et stykke tid. Den eneste virkelig effektive løsning er en klipning.

 

Styrke

Et enkelt hår kan bære mindst 100 gram uden at knække. Det vil sige, at den samlede bæreevne af alle hår i en gennemsnitlig hovedbund er oppe på mindst 10 tons.

Struktur – hårets opbygning

Hår består af omkring 80% keratin (protein). 10-15% er vand, og de resterende 5-10% er pigmenter, mineraler og lipider. Kutikellaget danner yderlaget på hver eneste hårstrå. Kutikellaget omslutter den indre del af hårskaftet, der kaldes hårbarken. Hårbarken udgør omkring 80% af hårets masse. Farvning, blegning eller permamentbehandling finder sted inde i hårbarken. 

Hårvolumen

Det afhænger af den naturlige hårfarve, hvor mange hår man har på hovedet. Med 150.000 hår er blonde mennesker dem med mest hår. Folk med sort hår ligger på andenpladsen med omkring 110.000 hår fulgt af brunetter med 100.000 hår og rødhårede med 80.000 hår.