Intet er mere effektivt i forhold til at få en makeover end en ny hårfarve. Men hvilken hårfarvningsmetode er den rette for dig: permanent farve eller skyllefarve? Vi kigger nærmere på de forskellige nuancer for at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning. Hvilke forskelle er der mellem de to produktgrupper, hvilke fordele har hver enkelt, og hvilke resultater kan du forvente af de pågældende metoder?
Du har allerede valgt din nye hårfarve, men er måske ikke helt sikker på, hvilken farvningsmetode der er bedst at bruge. Overordnet set har du to valgmuligheder: permanent farve eller skyllefarve. Hvilket produkt, der i sidste ende egner sig bedst til dig, afhænger af flere forskellige faktorer. Vi hjælper dig med at træffe det rigtige valg i forhold til dit nye look.
Metodernes forskellige holdbarhed skyldes, at produkterne til hver enkelt fungerer på forskellig vis. Ved permanent farvning trænger pigmenterne ind i hårets skællag, det vil sige ind i det inderste af hårstrået. Alkaliske stoffer, såsom ammoniak, åbner hårfibrene og baner vejen for de nye pigmenter. Den nye hårfarve sætter sig godt fast og kan ikke skylles ud. I stedet vil farven med tiden vokse ud, i takt med at den naturlige farve begynder at titte frem igen. Regelmæssig farvning af håret sikrer et velplejet udseende og vedvarende skønhed.
Ved brug af skyllefarve er regelmæssig vedligeholdelse af farven til gengæld ikke nødvendig, da pigmenterne falmer med tiden. Det skyldes, at farven kun påføres det yderste af hårfibrene. Efter seks til otte hårvaske vil det nye look være forsvundet igen.
Du er muligvis også stødt på et andet produkt på butikshylden med hårfarve: semi-permanent hårfarve. Dette produkt er en mellemting. Midlet fungerer i princippet på samme måde som permanent farve, eftersom farven også trænger ind i håret, men pigmenterne falmer efter noget tid, ligesom det er tilfældet med skyllefarve. Den naturlige hårfarve vender tilbage efter ca. 28 hårvaske.
Hvilket farveprodukt gør hvad? Her får du en praktisk oversigt over fordelene ved hver enkelt farvningsmetode:
Fordele ved permanent farve:
- Et helt nyt look: Du får vedvarende resultater og kan ændre din hårfarve markant og permanent. Perfekt, hvis du er helt sikker på din beslutning!
- Kom ud af gråzonen: Permanent farve dækker grå hår op til 100 procent. Måske har du fundet vejen til evig ungdom!
- Det lysner forude: Vil du gå fra brunette til blondine? Det er nemt! Permanent farve kan også lysne mørkt hår. Det skyldes, at produkter til afblegning indeholder brintoverilte, som fjerner de naturlige mørke pigmenter fra dit hår. På denne måde kommer den lysere nuance virkelig til sin ret.
- Perfekt til eksperimenterende typer: Da farven kun bliver midlertidigt i håret, kan du prøve nye nuancer uden at løbe en stor risiko.
- Skånsom mod håret: Pigmenterne sætter sig kun på ydersiden af håret, hvorved skællaget ikke åbnes, og det giver en ny farve på en mere skånsom måde.
- Bedre balance: Farven falmer jævnt, så du undgår store farveforskelle mellem udgroningen og resten af håret, efterhånden som det vokser ud.
- Ekstra glans: Du kan holde dig til din naturlige hårfarve og give den et frisk pust med en skyllefarve. Det tilfører glans ganske diskret.
Som du kan se, er der store fordele ved begge farvningsmetoder. Om du i sidste ende vælger permanent farve eller skyllefarve afhænger af, hvad du vil have ud af din nye hårfarve, og hvilke resultater du ønsker at opnå.