Den rigtige shampoo er grundlaget for sundt og glansfuldt hår. Men det kan være svært at finde den rigtige i det gigantiske udvalg af shampooer på markedet i dag. Vi vil vise dig, hvordan du finder den rigtige shampoo til dit hår, og vi vil også fortælle dig, hvorfor du bør skifte shampooer indimellem.
Ifølge Stiftung Warentest (den tyske pendant til ”Tænk”) ser 94% af alle kvinder shampoo som deres vigtigste, personlige hygiejneprodukt. Vi kan altså gå ud fra, at kvinder er interesseret i at finde den rigtige shampoo til deres hår. Kriterier for valget af shampoo er hårkvalitet og struktur samt hovedbundens tilstand. På samme måde som med næsten alle andre fysiologiske parametre sker der med tiden forandringer i hår og hovedbund, og du bør derfor løbende justere dit shampoovalg. Fedtet hår kan blive til normalt hår, og sundt hår kan pludselig blive tyndere og mere følsomt.
Glans er et meget tydeligt tegn på sundt hår. Desværre er der mange årsager til, at glansen forsvinder fra dit hår, såsom hyppig børstning, føntørring eller styling med varme. Når hårets overflade ikke længere er arrangeret i et glat lag, reflekterer håret næsten ikke lyset, og det ser mat og livløst ud. Stylingrester i hår – eller vand med højt kalkindhold – kan også gøre dit hår mat. Specialshampooer kan reparere hårstrukturen og gøre dit hår levende igen. De aktive ingredienser i disse shampooer er silkeproteiner, abrikoskerneolie eller perleekstrakt. Disse shampooer fjerner også rester af hårplejeprodukter, og kalkfjernere blødgør vandet. Efter hårvask vil dit hår genvinde sin naturlige glans.
Har du tyndt hår, kan dit hår komme til at se slapt og træt ud, enten fordi de enkelte hår er tynde eller fordi de er blevet tyndere i årenes løb. Shampooer, der indeholder kollagenkomplekser og dæksubstanser hober sig op i hårstrukturen og skaber på denne måde et stærkere, tykkere og fyldigere udseende hår.
Shampooer, der indeholder coenzym Q10 har en foryngende virkning. Inde i hårrødderne stimulerer coenzymet direkte keratinernes biosyntese, som med alderen bliver langsommere. Keratiner er specielle proteiner og hårets store byggesten. Proteinernes særlige evner gør vores hår stærkt og elastisk.
Der er flere årsager til stresset, tørt hår. I de fleste tilfælde mangler stresset hår fugt på grund af forkert pleje eller varme fra føntørrere. Sol, vind og saltvand tørrer også håret ud og gør håret stridt.
I din søgen efter den rigtige shampoo bør du lade dit hårs særlige behov guide dig. Stresset, fint hår behandles bedst med let fugtgivende sammensætninger som Aloe vera, yoghurt, hvedeproteiner eller panthenol. Stærkt, men stridt og tørt hår kræver mere nærende plejeprodukter.
Naturlige krøller har en evne til at undgå vores forsøg på at style dem. Du kan gøre dem mere medgørlige ved at anvende shampooer med aktive ingredienser som abrikoskerneolie eller jojobaolie. Disse olier gør krøllet hår mindre kruset og lettere at style. I de fleste tilfælde er meget krøllet hår også meget tørt. De fleste shampoer mod kruset og meget krøllet hår indeholder derfor også blødgørende midler som panthenol eller glycerin.
Lige efter en farvebehandling har håret som regel en dyb farve og en fantastisk glans. Specialshampooer til farvebehandlet hår er med til at bevare håret i den skønne tilstand ved at beskytte imod den blegende virkning af uv-lys, ligesom brug af effektive balsammer med glansfremmende pigmenter kan holde håret sundt og glansfuldt. Visse specialshampooer til farvebehandlet hår indeholder også lysreflekterende pigmenter eller ravekstrakt til en endnu dybere farve eller glans.
Der er tidspunkter, hvor håret har brug for særlig pleje. Det gælder hår med skæl og spaltede spidser for at nævne to af disse særlige tilstande. Zinkpyrition er den aktive ingrediens i de fleste skælshampooer. Det lindrer kløen og undertrykker den overdrevne hudafskalning i hovedbunden, som fører til skæl.
Ideelt set behandles længere hår med spaltede spidser med kraftige conditionere som fede macadamia-, oliven- og Arganolier. Disse olier reparerer spaltede spidser og får dit hår til at se sundt og skinnende ud.
- Mere bliver ikke nødvendigvis bedre. En lille klat (lidt over en centimeter i diameter) shampoo er nok til kort hår, og en lidt store klat (omkring to centimeter i diameter) er fint til mellemlangt hår. (Meget skum indikerer, at du bruger for meget shampoo; omvendt skal der mere shampoo til, hvis der ingen skum opstår.)
- Sørg for, at dit hår er helt vådt, når du kommer shampoo i.
- Du skal ikke gnubbe hovedbunden helt vildt, mens du vasker håret med shampoo. Det er meget effektivt at arbejde shampooen nænsomt igennem håret. Der er ingen grund til at bruge ekstra shampoo på de sædvanligvis tørre spidser af langt hår. Skyllevandet fra shampooen er tilstrækkeligt til at rense hårspidserne.
- Sørg altid for at skylle shampooen grundigt ud igen. Rester af hårplejeprodukter reducerer glansen.
- Vælg shampoo efter klimaet og dit hårs skiftende behov. Om sommeren er håret som regel mere tørt og har mere brug for pleje. Om vinteren har håret som regel brug for masser af ekstra fugt. Efterhånden som vi bliver ældre, har vores hår (og hud) en tendens til at blive tyndere og tørrere. Heldigvis findes der nu shampooer med foryngende ingredienser.
- Brug en mild shampoo til normalt hår, hvis du vasker håret hver dag. Efter noget tid har shampooer til fedtet hår en tendens til at tørre dit hår ud, mens plejende shampooer kan tynge det. Det er rigeligt at bruge den form for specialshampooer en gang om ugen og ikke som del af din daglige rutine.